Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Inspireret af de fire kardinaldyder fra antikkens Grækenland foreslår filosoffen Stefan Herning fire brok-dyder til det moderne menneske. Brok dig endelig - men gør det retfærdigt, kløgtigt, med selvbeherskelse og med mod.

Inspireret af de fire kardinaldyder fra antikkens Grækenland foreslår filosoffen Stefan Herning fire brok-dyder til det moderne menneske. Brok dig endelig - men gør det retfærdigt, kløgtigt, med selvbeherskelse og med mod.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Filosof: Her er mit bud på fire moderne brokdyder

Internettet er vor tids svar på det atheniensiske stadion, hvor borgerne mødes for at se kattevideoer, diskutere det gode liv og for at brokke sig. Sidstnævnte er der intet i vejen med, når bare det gøres rigtigt.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

28. maj er det 2.604 år siden, krigen mellem Lydien og Medien stoppede, og filosofien og videnskaben startede.

Det fejrer initiativet Thales Day ved blandt andet at kigge på, hvad den filosofiske tradition mon kan have at sige om en af vor tids travleste krigere: brokkehovedet i kommentartråden – internetkrigeren.

»Kom lad os brokke os. Det er nok det vi har det bedst med«, sang Steffen Brandt for snart så længe siden, at nogle nok vil mene, det er pinligt at kunne huske det.

Har vi det bedst, når vi brokker os? Eller rettere, hvis vi skal brokke os – og det skal vi vel – hvordan gør vi det så bedst muligt?

I stedet for fromme forhåbninger og formaninger om ’god tone’ og kultiveret og civiliseret debatkultur, er det så ikke på tide, at vi ser realiteterne i øjnene og indrømmer, at internettet ikke er et victoriansk teselskab, men snarere et snusket værtshus?

Lad os blive enige om en tone, vi rent faktisk kan holde. Her debatterer vi ikke for i fællesskab at opnå noget sammen. Vi brokker os, og vi gør det for at vinde over de andre.

Det er modig brok, der starter MeToo-bevægelser og vælter diktatorer – forudsat at den modige brok også er retfærdig, kløgtig og passende proportioneret, selvfølgelig.

Debat er samarbejde. Brok er krig. Så ned med debatkultur og lad os få en ordentlig brok-kultur.

Internettet er vor tids svar på det atheniensiske stadion: ikke en kæmpe bog, men en kæmpe legeplads. Her mødes samfundets frie borgere, når de ikke har noget mere presserende at tage sig til.

Nogle dyrker sport, andre ser på. Nogle ser på videoer af katte, andre diskuterer, hvad det gode liv og det gode samfund er. Nogle brokker sig. Gid de kunne brokke sig ordentligt. Hvordan bliver vi bedre til at brokke os?

Klart nok ikke ved at producere mere brok. Hvis vi gjorde, hvor skulle vi så putte det hen? Vi har allerede svært nok ved at oprette ny serverplads hurtigt nok til at kunne følge vores nuværende brok-kadence.

Kan vi i stedet producere bedre brok? Kan vi blive bedre til verbal krigsførelse?

Aristoteles skrev en bog til sin søn, Nikomachus, kaldet den nikomachæiske etik. Her omtaler han blandt andet nogle dyder, som Platon tidligere har nævnt, og som er gode at tilegne sig, hvis man vil leve et lykkeligt liv.

De er sidenhen blevet kogt ned til fire kardinaldyder, som udfoldelsen af det gode liv afhænger af: retfærdighed, kløgt, selvbeherskelse 0g mod.

Hvad ville den gamle tænker sige, hvis han, i stedet for at henvende sig til sin egen søn, henvendte sig til nutidens ungdom? Hvilken slags brok kan vi blive lykkeligere af?

Hvordan skal vi brokke os til hinanden, hvis vi skal gøre det i overensstemmelse med de klassiske kardinaldyder – hvad kunne de moderne brok-dyder være?

Brok dig med retfærdighed: Lad være med at brokke dig til ekspedienten i Bilka, når der ikke er flere Kähler-vaser tilbage.

Ud over kortvarigt at få ventileret din frustration er det nyttesløs brok. Og hvor meget mere lider man i øvrigt ikke under de negative følelser, man nærer bagefter, end under det onde, der har foranlediget dem til at starte med?

Brok dig med kløgt: Her tænkes der mest på praktisk, men også på teoretisk visdom. Sørg for at brokke dig således, at du kommer tættere på at opnå det, du gerne vil.

Sørg i den forbindelse for også jævnligt at overveje, hvad det overhovedet er godt og mest formålstjenligt at ville opnå, hvis du gerne vil ende med at leve et lykkeligt liv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professionelt tip: Jo mere tid du investerer her, desto mindre spilder du på at producere lavkvalitetsbrok.

Brok dig med selvbeherskelse: Brok dig i et omfang, der er passende i forhold til, hvad du brokker dig over.

Er det forældreintra eller den manglende grønne omstilling, du brokker dig over? Er du i tvivl om, hvordan du finder den rette brok-balance – den gyldne middelvej – så har du brugt nok tid på at overveje, hvad det egentligt er godt at brokke sig over.

Brok dig med mod: Hvis der er noget, der virkelig er værd at brokke sig over, så hav mod til at gøre det. Også selv om ingen anden ser ud til at have det, og selv om det umiddelbart vil bringe dig selv skade.

Det er modig brok, der starter MeToo-bevægelser og vælter diktatorer – forudsat at den modige brok også er retfærdig, kløgtig og passende proportioneret, selvfølgelig.

Og husk så på to ting: 1) Livet er så kort, og døden er så lang. 2) Livet er for langt til at fylde det med dårlig brok.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden