Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har sat alt ind på, at den selverklærede præsident, Guaido, skal til magten i Venezuela. Det er i mine øjne et farligt spil, der meget vel kan koste andre mennesker livet.
For uanset hvad man så mener om Guaido eller Maduro – og jeg ville ikke bryde mig om at have nogen af dem som statsoverhoved – er det et problem, at USA og Danmark blander sig ensidigt.
USA's bebuder nye sanktioner mod Maduros folk i VenezuelaDet er intet mindre end absurd, og mildest talt usædvanligt, at støtte en person, der ikke er valgt, men bare har udråbt sig selv til præsident. Det er vel ikke det, man normalt forbinder med demokrati?
Det er heller ikke kønt at se, hvordan Anders Samuelsen har bidraget til en farlig politisering af nødhjælpen som Internationalt Røde Kors direkte har advaret USA imod.
Der skal selvfølgelig kunne leveres nødhjælp til Venezuela, men den bør komme fra internationalt anerkendte nødhjælpsorganisationer som FN og Røde Kors. Stridsspørgsmålet lige nu, er om vogne og fly fra USA skal lukkes ind i Venezuela, hvilket ikke har noget med nødhjælp at gøre.
Det er standardprocedure, at man ikke kan levere nødhjælp, hvis der ikke er en aftale om det. Det er et princip, som det er utrolig vigtigt at værne om, netop fordi nødhjælp skal kunne komme apolitisk ind overalt, hvor der er brug for det.
Det mest uansvarlige er dog, at udenrigsministeren flere gange har afvist at støtte de mæglingsforsøg, der er lagt op til fra FN, Mexico og Norge. Venezuela er i dyb krise – både økonomisk, politisk og socialt – og positionerne er ekstremt fastlåst.
Venezuela lukker skoler og arbejdspladser efter strømsvigtUanset hvad der kommer til at ske i den kommende tid, er der brug for mægling. Det er dét, der er håbet for at undgå en borgerkrig, det er dét, der kan lede frem mod en fredelig og demokratisk løsning og forhåbentlig afholdelse af valg.
Det vidner om mangel på respekt for den venezuelanske befolkning, når der stædigt holdes fast i den ensidige ubetingede støtte til Guaido. Udenrigsministeren burde fokusere på en reel løsning af konflikten.
Det er let nok at sidde trygt med både sit skrivebord og et større hav imellem sig selv og problemerne, men det ender sjældent godt.
Allermindst for de almindelige mennesker, der skal leve med konsekvenserne af det konfrontatoriske magtspil.
fortsæt med at læse
