0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lad os tage Dannebrog tilbage: Mine brune børn skal også fejres med det danske flag

Højrefløjen misbruger nationalfølelsen og det danske flag til at fremme deres politik, men Dannebrog tilhører ikke et politisk parti. Det tilhører Danmark. Det tilhører mig. Og det tilhører dig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Arkivfoto:: Martin Lehmann

Højrefløjen har ikke stjålet det danske flag. Vi giver det til dem, hver gang vi distancerer os fra initiativer, der forsøger at tage det igen, skriver Lior Foighel, freelancer, skuespiller og blogger.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg havde en interessant snak med en af mine venner forleden. Vi snakkede om løst og fast i øst og vest, indtil samtalen faldt på Nationalpartiet. Partiet, hvis navn umiddelbart leder tankerne hen på noget nationalsocialistisk, højreekstremistisk, DF-lignende politik.

Læser man bare en lille smule op på det, vil man hurtigt finde ud af, at Nationalpartiet repræsenterer den diametrale modsætning.

Nationalpartiet blev stiftet i 2014 af de tre pakistanskdanske Ahmad-brødre som en modreaktion på den højredrejning, de mente flere partier havde taget på udlændingeområdet.

Hvis en af mine naboer vælger at hænge et kæmpe dannebrogsflag ud over sin altan uden for fodboldsæsonen, vil jeg straks tænke, at han stemmer til højre for midten

Jeg må være ærlig og sige, at det, der faldt mig mest i øjnene med Nationalpartiet, var dengang, de lod Yayha Hassan stille op for dem. Deres politik har jeg ikke rigtig nogen holdning til, eller jeg har i hvert fald ikke sat mig ind i den. Det havde min ven heller ikke, men det var nu heller ikke politikken, der blev centrum i vores diskussion, men i stedet deres navn.

Min ven mente, at det var en stor fejl, at de havde kaldt sig Nationalpartiet og brugt det danske flag som logo. Jeg mente det modsatte.

Jeg forstår dem nemlig godt. Strategien, visionen, ideen, kampen for at tage Dannebrog og nationalfølelsen tilbage, efter at højrefløjen gennem de sidste par år har taget patent på dem. Jeg bor i en boligblok i Københavns Nordvest-kvarter. Hvis en af mine naboer vælger at hænge et kæmpe dannebrogsflag ud over sin altan uden for fodboldsæsonen, vil jeg straks tænke, at han stemmer til højre for midten. Måske vil jeg faktisk tænke, at han er DF’er eller stemmer Nye Borgerlige.