Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkivtegning:: Anne-marie Steen Petersen/Politiken-Tegning

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende: Jeg har skrevet og ringet, klikket rundt i en jungle, og de siger bare: »Kom tilbage, når du er blevet syg«

Jeg gætter på, det er ret dyrt for samfundet at skulle betale for nedsat arbejdsdygtighed og behandling for den stress, der risikerer at opstå i det studie- eller arbejdsliv, man ureflekteret er trådt ind i.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter min bachelor i antropologi ved Aarhus Universitet kunne jeg godt have brugt en pause.

Men det var ikke altoverskyggende nødvendigt for mig – jeg var jo ikke syg, jeg havde bare brug for at stoppe op og tænke mig om. Tænke over, hvad jeg vil være, når jeg bliver sådan rigtigt voksen.

I sidste ende turde jeg ikke, fordi jeg i så fald ville miste det retskrav, der ville sikre mig adgang til kandidatuddannelsen i samme disciplin. Så jeg fortsatte.

Hvad blev der af forebyggelse og af at tage ting i opløbet?

Nu rammes jeg så af hamsterhjulsfølelsen. Jeg løber og løber. Fordi det skal jeg. Fordi fremdriftsreform og besparelser. Fordi jeg ikke har andre muligheder, hvis jeg vil have garanti for at kunne afslutte den uddannelse, jeg er startet på. Der var ikke tid til at stoppe op og mærke efter, inden jeg startede, og der er ikke tid til det nu. Videre! Hurtigere! Tid er penge, må det forstås.

Jeg har brugt mange timer på at undersøge systemet. Jeg har skrevet og ringet til studievejledere og universitetssekretærer, klikket rundt i den jungle, som AU kalder en hjemmeside, og den meddelelse, jeg essentielt får smidt i hovedet, er følgende: »Kom tilbage, når du er blevet syg«. Nåh ja, eller gravid.

Hvordan er vi endt her? Hvorfor har vi skabt et system, hvor der først er mulighed for en pause, når man er knækket under presset? Hvorfor skal jeg kunne fremvise en lægeerklæring på, at nu kan jeg altså ikke mere? Hvad blev der af forebyggelse og af at tage ting i opløbet?

Hvordan er vi endt her? Hvorfor har vi skabt et system, hvor der først er mulighed for en pause, når man knækket under presset?

Og hvem gavner det, at mine medstuderende og jeg skal erklæres stressramte, før vi har mulighed for at få et pusterum? Svaret er: ingen. Det gavner absolut ingen.

For godt nok er jeg ’bare’ humaniorastuderende og hverken økonom eller statskundskaber, men mit gæt er, at det er ret dyrt for samfundet at skulle betale for nedsat arbejdsdygtighed og behandling for den stress, der risikerer at opstå i det studie- eller arbejdsliv, man ureflekteret er trådt ind i, uden at have haft tid til at tænke over, om det var den rigtige vej.

Dyrere end en orlov undervejs eller en pause mellem under- og overbygning. Både økonomisk og menneskeligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden