Da jeg gik i gymnasiet, var jeg glad for karakterer, for konkurrence har altid motiveret mig. Men nu, fire år efter jeg er gået ud af gymnasiet, kan jeg se, hvor usundt det er.
Jeg kan huske, hvordan jeg i gymnasiet var bange for at stille dumme spørgsmål. For min lærer måtte ikke tro, at jeg ikke havde lavet lektier eller ikke forstod faget. Jeg var ikke særligt hjælpsom, når mine venner bad om hjælp. For de måtte for guds skyld ikke sige de kloge ting i klassen, som jeg havde tænkt mig at sige. Så kunne jeg jo ikke vise mine lærere, hvor klog jeg var.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



