Lige om lidt får danskerne mulighed for at se en ægte panda i København Zoo. Det har taget mange års diplomati at få de nuttede bjørne hertil, som foreløbig er til låns i 15 år. Amnesty Danmark kan godt forstå, hvorfor pandaerne er et scoop for København Zoo, men opfordrer den danske regering til at beholde de kritiske briller på, hvad angår menneskerettighedskrænkelser i Kina. Regeringen må ikke lader sig snyde af de nuttede diplomater i pels, som pandaerne også er.
Kina bruger udlån af pandaer til at skabe og forbedre relationer til andre lande og har angiveligt også brugt de sort-hvide bjørne til at straffe lande. Kort efter at et møde mellem den daværende amerikanske præsident Barack Obama og Tibets åndelige leder, Dalai Lama, var sat i stand tilbage i 2010, valgte den kinesiske regering at kalde to pandaer hjem fra USA.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

