Debatindlæg afJesper Brask Fischer

Direktør i PFA Senior Services

Det er stadig en udbredt opfattelse på arbejdsmarkedet, at de unge er hurtige og virksomme, og at de modne medarbejdere ikke altid kan følge med. Der er nuancer i alting, men helt overordnet passer det ikke.

Direktør i pensionsselskab: Seniormedarbejdere har ofte ligeså god arbejdsevne som de unge - til tider bedre

Lyt til artiklen

Debatten om tidligere pensionsalder har det med at blive meget sort-hvid, hvor fokus igennem den seneste tid har været på den del af seniorer, som efter et hårdt fysisk arbejdsliv er nedslidte.

Det har jeg fuld respekt for, men samtidigt er det vigtigt at holde fast i, at billedet er meget mere nuanceret end det, der kommer til udtryk i mediedækningen.

For som gruppe er seniorerne faktisk på højde med deres yngre kolleger, og endda i visse tilfælde bedre, når det gælder arbejdsevne. Det viser sundhedsscreeninger blandt PFA’s kunder og tal fra Danmarks Statistik.

Peter Hummelgaard: Retfærdighed er, at slidte danskere får mulighed for at trække sig tilbage, mens de stadig kan gå, stå og lege med børnebørnene

Her fremgår det, at seniorerne har et lige så godt selvvurderet helbred, lavere sygefravær og kæmper med færre psykiske problemer end deres yngre kolleger.

Hvorfor er det et vigtigt budskab at få ud? For det første har vi altid brug for at få fakta på plads – særligt når konsekvenserne rammer mange medarbejdere og virksomhedernes bundlinje.

Ikke mindst i en tid, hvor debatten om nedslidning og tidligere pensionsalder fylder meget og overskygger det potentiale, der er i, at mange ældre medarbejdere kan og vil bidrage.

Jeg anerkender, at en del af arbejdsstyrken er nedslidt, hvilket der skal findes løsninger på, men vi skal samtidig sørge for, at dem, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, også har mulighed og får anerkendelse for det.

Som samfund og som virksomhed har vi brug for den guldgrube, som den aldrende arbejdsstyrke for manges vedkommendes udgør. Og det er selvfølgelig ikke, fordi der skal være konkurrence mellem unge og seniorerne om, hvem der er den bedste arbejdskraft.

Tværtimod er budskabet, at alder er et farligt parameter at bruge, når man ansætter. Det er langt vigtigere at se på kompetencer, erfaring, kapacitet osv.

Alder giver erfaring, og flere studier har dokumenteret effekten af erfaringens betydning for effektivitet. Jo flere læringstimer, jo bedre rammer man rigtigt.

Konen fik nok. Nu går 95-årige Svend efter guldet ved DM i styrkeløft

Og udover at det kan være en fordel for virksomheden, så er der med den fremtidige demografiske udvikling ingen vej uden om, at vi skal blive bedre til at påskønne og bruge seniormedarbejdernes kvaliteter.

I dag er der en tendens til, at unge og de egenskaber, man bredt set tilskriver dem, i hvert fald af nogle arbejdsgivere, bliver brugt som benchmark for den ideelle medarbejder.

Det kan være egenskaber, man har en forventning om, at unge har, men der ikke altid er belæg for: Eksempelvis at unge er hurtigere, mere omstillingsparate, har mere mod på at ’give den en skalle’, er mindre syge etc.

På en række parametre bliver helbredet dårligere med alderen, men det afgørende her er selvfølgelig, hvornår i livet det sætter ind – og hvordan. Og den kurve rykker længere og længere op i årene.

Ifølge PFA’s sundhedsscreeninger foretaget blandt 16.000 personer i job har medarbejdere over 60 år et lige så godt selvvurderet helbred, er lige så fysisk aktive og døjer ikke i højere grad med fysiske problemer end de yngre i undersøgelsen.

Ældrebølgen kommer! Og samfundet er ikke parat

Samtidig har seniorerne en bedre psykisk trivsel og en større selvvurderet effektivitet og arbejdsevne end deres yngre kolleger. Disse tal understøttes af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at korte sygdomsperioder (under 8 dage) er lavest i aldersgruppen over 60 år.

Selv om der er berettiget opmærksomhed på nedslidning på arbejdsmarkedet, så er den generelle tendens og forventning entydigt, at flere skal deltage på arbejdsmarkedet et godt stykke ind i seniortilværelsen.

Når vi skal arbejde længere, forudsætter det, at arbejdspladsen indrettes rigtigt, og der kommer mere fokus på rettidig planlægning af senkarrieren. Man behøver ikke at lave fuldstændig det samme gennem hele livet, og man behøver slet ikke at gå fra 37 timer til 0. Tværtimod er der et stigende behov for mere fleksibilitet i seniorarbejdslivet og mere gradvis tilbagetrækning.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen har på det seneste været i fokus og er nogle steder blevet udlagt som om, at de ældres sundhed ikke er forbedret de senere år.

Nuancen i det er, at befolkningens sundhed som sådan ikke er forbedret i perioden, men samtidig viser rapporten også, at der er en stigning i ældre, der føler sig friske til at gøre, hvad de har lyst til, og at 82 procent af seniorerne i aldersgruppen 65-74 år angiver, at de har et godt helbred – det er på niveau med befolkningen generelt.

Hvis vi lægger myterne til side og formår at håndtere seniorarbejdsstyrken rigtigt, så kommer vi ikke til at lide et produktivitets- eller kvalitetstab, når 30 pct. af befolkningen om 20 år er over 60 år.

Tværtimod bliver den aldrende arbejdsstyrke en del af løsningen.

Jesper Brask Fischer

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her