Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDebatten om tidligere pensionsalder har det med at blive meget sort-hvid, hvor fokus igennem den seneste tid har været på den del af seniorer, som efter et hårdt fysisk arbejdsliv er nedslidte.
Det har jeg fuld respekt for, men samtidigt er det vigtigt at holde fast i, at billedet er meget mere nuanceret end det, der kommer til udtryk i mediedækningen.
For som gruppe er seniorerne faktisk på højde med deres yngre kolleger, og endda i visse tilfælde bedre, når det gælder arbejdsevne. Det viser sundhedsscreeninger blandt PFA’s kunder og tal fra Danmarks Statistik.
Her fremgår det, at seniorerne har et lige så godt selvvurderet helbred, lavere sygefravær og kæmper med færre psykiske problemer end deres yngre kolleger.
Hvorfor er det et vigtigt budskab at få ud? For det første har vi altid brug for at få fakta på plads – særligt når konsekvenserne rammer mange medarbejdere og virksomhedernes bundlinje.
Hvis vi lægger myterne til side og formår at håndtere seniorarbejdsstyrken rigtigt, så kommer vi ikke til at lide et produktivitets- eller kvalitetstab, når 30 pct. af befolkningen om 20 år er over 60 år
Ikke mindst i en tid, hvor debatten om nedslidning og tidligere pensionsalder fylder meget og overskygger det potentiale, der er i, at mange ældre medarbejdere kan og vil bidrage.
Jeg anerkender, at en del af arbejdsstyrken er nedslidt, hvilket der skal findes løsninger på, men vi skal samtidig sørge for, at dem, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, også har mulighed og får anerkendelse for det.
Som samfund og som virksomhed har vi brug for den guldgrube, som den aldrende arbejdsstyrke for manges vedkommendes udgør. Og det er selvfølgelig ikke, fordi der skal være konkurrence mellem unge og seniorerne om, hvem der er den bedste arbejdskraft.
Tværtimod er budskabet, at alder er et farligt parameter at bruge, når man ansætter. Det er langt vigtigere at se på kompetencer, erfaring, kapacitet osv.
Alder giver erfaring, og flere studier har dokumenteret effekten af erfaringens betydning for effektivitet. Jo flere læringstimer, jo bedre rammer man rigtigt.
Og udover at det kan være en fordel for virksomheden, så er der med den fremtidige demografiske udvikling ingen vej uden om, at vi skal blive bedre til at påskønne og bruge seniormedarbejdernes kvaliteter.
I dag er der en tendens til, at unge og de egenskaber, man bredt set tilskriver dem, i hvert fald af nogle arbejdsgivere, bliver brugt som benchmark for den ideelle medarbejder.
Det kan være egenskaber, man har en forventning om, at unge har, men der ikke altid er belæg for: Eksempelvis at unge er hurtigere, mere omstillingsparate, har mere mod på at ’give den en skalle’, er mindre syge etc.
På en række parametre bliver helbredet dårligere med alderen, men det afgørende her er selvfølgelig, hvornår i livet det sætter ind – og hvordan. Og den kurve rykker længere og længere op i årene.
Ifølge PFA’s sundhedsscreeninger foretaget blandt 16.000 personer i job har medarbejdere over 60 år et lige så godt selvvurderet helbred, er lige så fysisk aktive og døjer ikke i højere grad med fysiske problemer end de yngre i undersøgelsen.
Samtidig har seniorerne en bedre psykisk trivsel og en større selvvurderet effektivitet og arbejdsevne end deres yngre kolleger. Disse tal understøttes af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at korte sygdomsperioder (under 8 dage) er lavest i aldersgruppen over 60 år.
Skriv kommentar