Måske kan du genkende følelsen: at tænde for tv’et for at se en politisk debat, som skal begejstre, inspirere, provokere, engagere dig i den politiske uenighed og gøre dig klogere på, hvor krydset skal sættes. I stedet bliver du efterladt i en følelse af apati, resignation eller afmagt.
Det er, som om at det, der engang var vores fælles grænser for, hvordan vi og vores politikere var uenige sammen, er blevet afløst af total grænseløshed. Uenigheden er blevet til splittelse, og man ender med at slukke for tv’et.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


