Hvem ønsker, at ens baby skal ligge dissocierende med et dødsønske alene i et mørkt rum, mens man selv sidder og læser sin avis? Åbenbart mig, viser det sig efter at have læst psykolog Michael Nissens Kronik 29.7.
Her gennemgår han grundigt farerne ved at sovetræne sit barn med den metode, hvor det i en periode får lov til at græde sig i søvn. Den har jeg brugt på min dreng, men det er ikke rart at vide, at han angiveligt har tilknytningsproblemer og er i fare for at udvikle en depression som 45-årig, selv om han virker glad, som dagen er lang, og i øvrigt sover rigtig godt.
Så i stedet vil jeg vælge at betragte hans kronik som skadeligt vrøvl. Vrøvl, fordi jeg med min sunde fornuft kan sige, at man ikke kan skade et barn livsvarigt ved, at det nogle aftener græder sig i søvn, når det i øvrigt mødes med kærlighed og omsorg.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Skriv kommentar