Som socialminister møder jeg mange forskellige udsatte mennesker. På herbergerne, varmestuerne og når jeg får en snak med en hjemløs på gaden. Ofte har de det samme tilfælles: De blev svigtet i barndommen.
Når jeg taler med dem om deres opvækst, står jeg altid tilbage med spørgsmålet: Hvorfor var der ingen, der greb ind noget før? Det samme gælder, når det kommer til de store anbragte børn, jeg har mødt gennem det sidste halve år på børnehjem og til arrangementer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

