0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Morten Messerschmidt: Coronakrisen afslører, at EU's kommissærer er en levende potemkinkulisse

I disse coronatider skulle man tro, at EU’s sundhedskommissær var vores alle sammens bedste ven, men hun er tavs. Det er overflødigt med kommissærer på områder, der varetages af nationalstaterne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg

Med stor myndighed træder hun frem, vor statsminister. Sammen med sine ministre træffer hun dag for dag afgørelser, som påvirker os alle. Og vi accepterer dem. Selv indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder går sammen med nødhjælpspakker upåtalt hen i en befolkning, som stoler på, at vi ledes ud fra de bedste forudsætninger. Uanset hvem vi har stemt på ved folketingsvalget, stoler vi på, at regeringen gør sit bedste.​

Men hvor er EU? Hvad har EU egentlig bidraget med i kampen mod corona? I Stockholm har unionen sit agentur til forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC). 300 EU-ansatte sidder klar. Men på agenturets hjemmeside ligger der kun nyheder, som videreformidler beskeder fra nationale sundhedsmyndigheder. Og selv om det naturligvis er dejligt med et agentur, som holder os opdateret om, hvad der sker i Frankrig og Italien, mon så ikke vore egne myndigheder (eller medier!) klarer den formidlingsopgave hurtigere, end nogen dansker får forvildet sig ind på ECDC’s hjemmeside? Jeg tror det.

For i krisetider vil vi have besked fra politikere, vi kender. Nogen, vi deler forudsætninger med. Og det er netop ikke EU. Måske er det også grunden til, at der for tiden er bemærkelsesværdig stille fra Ursula von der Leyens og det øvrige kommissariats side. I en tid, hvor alle går med en latent bekymring for, om vi må gå ud, hvem vi kan mødes med, og hvordan de kommende måneder mon bliver, har vi ikke brug for dessiner fra en tidligere tysk minister – eller andre landes ekspolitikere for den sags skyld. Så vil vi have besked fra en politiker, hvis sprog vi forstår, og hvis kropssprog vi kan afkode. Det handler nemlig om tillid og genkendelighed. Og dette helt fundamentale kan alene nationalstaten levere. Nationalstaten er konteksten for vores liv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden