Det igangværende udbrud af coronavirus har fået regeringen til at tage drakoniske og hidtil usete virkemidler i brug for at inddæmme og forsinke smitten med det formål at reducere spidsbelastningen på sundhedssystemet: hjemsendelser fra arbejdspladser, lukning af en lang række forretninger i servicesektoren, stop for offentlige og private arrangementer og så videre. Som alle kan forvisse sig om via de hyppige pressemøder, er regeringen godt klar over, at det koster uhyrligt mange penge, og for at holde hånden over dansk erhvervsliv er der udskrevet checks på i størrelsesordenen 100 mia. kr. (DR’s TV-Avis, 19. marts).
Jeg har ikke noget problem med erstatningen til de ramte, når de nu er påtvunget så skrappe indskrænkninger i mulighederne for at drive forretning og passe deres job, men vi (regeringen og Folketinget) har selv valgt kuren, og så er det vel rimeligt at spørge, om den er pengene værd? Vi taler immervæk om en omkostning af samme størrelsesorden, som det årligt koster at drive det danske sundhedsvæsen.
