0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sundhedsøkonom om usikre beregninger: Sundhedsøkonomi i en coronatid handler ikke kun om priser for et menneskeliv

Det er endnu for tidligt at beregne, hvad det koster at redde et liv fra covid-19. Samtidig skal vi holde os for øje, at sundhedsøkonomi også handler om værdien af tillid til vores sundhedsvæsen og respekten for menneskeliv.

Debatindlæg

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange stiller sig spørgsmål om de nationaløkonomiske konsekvenser af den delvise samfundsnedlukning. Hvad koster det mon at redde et menneskeliv fra corona med disse foranstaltninger? En af dem, der spørger insisterende, er Henrik Larsen.​​​

Jeg kan ikke tale på alle sundhedsøkonomers vegne, men jeg har 40 års erfaring i dansk sundhedstjenesteforskning og herunder sundhedsøkonomi, og jeg ved, at intet er lettere end at gøre nogle simplificerende antagelser, finde lidt statistikker om dødsfald og omkostninger i den skov af usikre coronadata, som florerer, regne lidt på bagsiden af en kuvert og sætte kroner bag nogle tal og få dem i avisen. Hvorfra de så spredes ud i sociale medier. Og forvirrer mere, end de hjælper.

Corona-sundhedsøkonomi handler også om at kunne forstå og indfange de bredere værdier, der er på spil

I lørdags kunne jeg således læse et indlæg i Berlingske med overskriften: ’Følg regnestykket: Et enkelt corona-menneskeliv koster det samme som et supersygehus’. Skribenten når frem til, at de danske covid-19-indsatser har så ringe virkning i forhold til omkostningerne, at et reddet menneskeliv koster samfundet godt 3 mia. kr. Og det er unægtelig en høj pris, der ligger uden for Finansministeriets anbefalinger.

Regnestykket led imidlertid af tekniske fejl, som gør resultatet fuldstændigt utroværdigt. Faktisk legede jeg lidt med hans data og antagelser, og hvis man blot korrigerer for fejl med at bruge ubetinget og ikke betinget restlevetid, så reduceres prisen pr. vundet leveår til under 1 milllion kr., og prisen pr. statistisk corona-menneskeliv falder til knap 8 mio. kr. – og altså ikke 3 mia. kr. Begge tal er vel inden for Finansministeriets rimelighedsgrænser. Ikke at disse tal på nogen måde er rigtige, men det understreger bare, hvor følsomme sådanne beregninger er.

Jeg har ofte erfaret, at tal med ’kr.’ bagved tages bogstaveligt af både politikere og ikke-økonomer. Det overses ofte, at man har såvel statistisk som anden usikkerhed i al empirisk videnskab og ikke mindst i sundhedsøkonomernes resultater. Vores beregninger bygger oven på alle de andre forskeres resultater – som i sig selv er usikre. Derfor er vores beregninger mindst lige så usikre og ofte mere.

Vi kunne godt komme ud med løse gæt, men vi har slet ikke et datagrundlag på nuværende tidspunkt, så vi blot nogenlunde sikkert kan vurdere virkningen af f.eks. en dansk hhv. svensk kriseindsats på antal coronasmittede, antal covid-19-syge, sygehusbelastning og antal døde. Vi kan heller ikke vurdere kriseindsatsernes omkostningskonsekvenser.

Formentlig vil der om seks måneder foreligge et foreløbigt statistisk grundlag at arbejde på, men med forbehold for diverse epidemiefterdønninger til efteråret og næste år. Forskellen i dansk hhv. svensk coronaindsats er åbenbar, men ingen kan endnu bedømme endsige kvantificere konsekvenser af den ene i forhold til den anden. Hverken i form af nationaløkonomiske omkostninger eller i form af antal menneskeliv tabt til corona.

Spekulative og usikre estimater om priser for et menneskeliv ved forskellige indsatsstrategier vil blot forvirre kommunikationen om og den folkelige opbakning til disse strategier. Det kan ingen være tjent med.

Når spørgsmålene på ingen måde har sikre svar her og nu, skal vi som sundhedsøkonomer også turde tie og ikke kaste grus i myndighedernes valgte strategier for coronakrisen

Annonce

Sundhedsøkonomi i en coronatid handler ikke kun om priser for et menneskeliv. Det handler om respekten for et menneskeliv, også når han eller hun er 81 år gammel og lider af andre sygdomme. Det handler om hele tilliden til vores sundhedsvæsen og i virkeligheden til vores samfund. ​​​

Kan jeg have tillid til, at sundhedsvæsen og andre samfundsinstitutioner, som jeg har betalt skat til i årtier og støttet på forskellig vis, også er der, når jeg har behov for intensivbehandling på et sygehus, fordi jeg er blevet covid-19-syg? Eller kan/må jeg ofres, fordi jeg tilhører 65+-befolkningen, som jo statistisk er i risiko og statistisk ikke bidrager med så meget? Sådanne spørgsmål stilles lige nu af mine jævnaldrende og deres børn i Bergamo og andre norditalienske byer i en af de rigeste regioner i Europa.

Corona-sundhedsøkonomi handler om nøgterne analyser af priser for menneskeliv/leveår ved forskellige indsatsstrategier, når vi om knap et års tid har data til at gøre det ordentlig. Corona-sundhedsøkonomi handler også om at kunne forstå og indfange de bredere værdier, der er på spil – tillid og respekt for de grundlæggende værdier i sundhedsvæsen og samfund. Alt det, vi ude i verdenen beundres for at være stærke på.

Det tjener vores politiske traditioner siden 1849 at turde stille spørgsmål og være kritiske selv i meget svære situationer. Men når spørgsmålene på ingen måde har sikre svar her og nu, skal vi som sundhedsøkonomer også turde tie og ikke kaste grus i myndighedernes valgte strategier for coronakrisen. Dem skal vi alle bakke op om, og så kan vi senere vende tilbage med vores undersøgelser og analyser. Ikke for at kritisere i bagspejlet, men for at vi står stærkere rustet til næste pandemi.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…