Hele den systematiserede institutionsanbringelse af småbørn i dagtimerne er hverken nu eller oprindeligt et projekt for børns skyld. Snarere var institutionerne en afledt konsekvens af frigørelsen af en anden gruppe i samfundet. Nemlig kvinderne.
Veldokumenteret tilknytningsteori fortæller os, at helt små børn mere end noget andet har behov for at være sammen med deres primære omsorgspersoner. At såkaldt ’socialisering’ med andre børn i dén grad er sekundært til dette primære behov. Det fastslog psykolog og psykiater John Bowlby allerede i 50’erne, og det har stået mere eller mindre uimodsagt sidenhen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

