Hele den systematiserede institutionsanbringelse af småbørn i dagtimerne er hverken nu eller oprindeligt et projekt for børns skyld. Snarere var institutionerne en afledt konsekvens af frigørelsen af en anden gruppe i samfundet. Nemlig kvinderne.

Veldokumenteret tilknytningsteori fortæller os, at helt små børn mere end noget andet har behov for at være sammen med deres primære omsorgspersoner. At såkaldt ’socialisering’ med andre børn i dén grad er sekundært til dette primære behov. Det fastslog psykolog og psykiater John Bowlby allerede i 50’erne, og det har stået mere eller mindre uimodsagt sidenhen.