I maj måned ringede jeg til Ugandas premierminister Rukunda. Det var med til at løse op for situationen om de 20 LGBT+-personer, der i ly af covid-19 var blevet fængslet for, ja, at være LBGT+-personer. De 20 blev kort derefter løsladt.
Det er ét eksempel på, at politiske samtaler har en effekt – og hvorfor det også giver mening, at vi giver udviklingsbistand til lande, hvor magthaverne opererer efter værdisæt, der er meget anderledes end vores egne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

