Jeg arbejder i et olieselskab, og det giver mig en helt særlig grund til at tage klimakrisen alvorligt. Vi kan nemlig ikke tillade os at blive ved med at brænde olie og gas af. Min gren af energibranchen må nødvendigvis skæres ind til stammen, og andre grene må vokse sig kraftigere.
Det er imidlertid uklart, hvad køreplanen for denne beskæring og efterfølgende grønne vækst er. Det evindelige omkvæd, at løsningen på klimakrisen er en no-brainer, er ikke sandt. Jo, praktiske forslag som affaldssortering og energioptimering er kloge, men de er ikke løsningen. Heller ikke reduktionsmålet på 70 procent i 2030 er det. Det siger blot, at CO2-emissionerne til den tid skal være lavere, men intet om, hvordan det emissionsfrie samfund ser ud.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


