0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folketingskandidat i Nordsjælland: Har vi glemt julemærkehjemmene?

Julemærkehjemmene løser flere og flere opgaver for det offentlige, men tilskuddet fra det offentlige er ikke øget siden 2013.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Julemærkehjemmene har eksisteret i så mange år, at vi nok efterhånden tager deres tilbud lidt for givet. Mange, jeg taler med, tror, at det er kommunerne, der finansierer børnenes ophold. Andre tror, at det er staten. Men sådan er det slet ikke.

Julemærkehjemmene har altid været drevet af private donationer. Kun en lille bitte andel kommer fra offentlige tilskud. Det koster årligt mere end 100 mio. kr. at drive de fem julemærkehjem, men selv om organisationen løser en betydelig opgave for det offentlige, finansieres kun 5,8 pct. herfra. Resten skal julemærkehjemmene selv skaffe – hvert eneste år. Til sammenligning får andre lignende private organisationer dækket helt op til 40 pct. af deres årlige omkostninger af offentlige tilskud.

Fordi jeg som børnesygeplejerske og projektleder i DGI har samarbejdet med landets fem julemærkehjem i en lang årrække, ved jeg, at deres ophold er afgørende for rigtig mange børn. Børn, som mistrives. Børn, som er udsat for mobning. Børn, som har skoleværing. Børn, som kæmper med overvægt. Børn, som er præget af ensomhed, stress og manglende tro på egne kompetencer. Netop den gruppe børn, der ulykkeligvis bliver flere og flere af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts