Det er en helt almindelig efterårsmorgen i coronatiden. Jeg vågner med ondt i halsen og ømme muskler. Mine to ældste børn har hostet lidt de sidste dage. Min yngste havde feber i forgårs. Alligevel sender jeg alle i institution og går selv på arbejde. Jeg ville selvfølgelig helst blive hjemme.
Jeg er gravid i 5. måned og føler mig sårbar ude i samfundet, når jeg ikke har det godt. Men det er ikke det, der plager mig mest: Jeg går syg på arbejde og udsætter derved andre for risiko. Jeg har med både yngre og ældre mennesker at gøre i mit arbejdsliv og har en bred kontaktflade i løbet af en almindelig uge.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


