Mit seneste arbejdsforhold sluttede ret brat, efter at jeg havde skrevet en statusopdatering på de sociale medier. Opdateringen var både juridisk og ansættelsesretligt i orden. Ingen arbejdsgivere eller arbejdsplads blev nævnt eller kritiseret, ingen befolkningsgruppe blev hængt ud, ingen tavshedspligt blev brudt.
Jeg brugte end ikke ukvemsord. Alligevel blev jeg indkaldt til samtale med en trussel om fyring hængende over hovedet. Som chefen sagde: »Du skal jo vide, at vikarer kan fyres fra dags dato«, og at »det jo sådan set er let at fyre vikarer og få sig nogle nye«. Det kom aldrig til en fyring, for jeg endte med selv at trække stikket og forlade min arbejdsplads.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
