0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor i etik: Lad nu kvinder selv bestemme, hvornår de ønsker at få børn

Så længe vi har en lovgivning, der både siger, at kvinder på 46 år ikke kan få adgang til fertilitetsbehandling, mens mænd på 80 år kan, og at kvinder kun kan få lov at nedfryse deres kønsceller i 5 år, mens mænd kan nedfryse deres sæd for evigt, er kvindeundertrykkelsen til at få øje på

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

MeToo-bevægelsen har gjort os mere opmærksom på, hvor ofte kvinder bliver udsat for seksuel chikane og voldtægt. Men som om disse urimeligheder ikke er nok, bliver kvinder også behandlet undertrykkende, når de prøver at få børn via moderne fertilitetsteknologi. Lad mig give to eksempler.

Benedikte Kiær, som er borgmester i Helsingør, bragte for få år siden to sunde og raske børn til verden. Benedikte Kiær fik hjælp på en udenlandsk fertilitetsklinik. Det var hun nødt til, for ifølge paragraf 6 i lov om assisteret reproduktion er det ikke tilladt for kvinder over 45 år at få adgang til assisteret reproduktion. Men for mænd er der ingen grænser. F.eks. kan en mand på 80 år sammen med sin kone på 45 år få hjælp til at få børn på en dansk fertilitetsklinik. Men det er ulovligt, hvis kvinden er 46 år og manden 30 år. Hvis en læge hjælper sidstnævnte par, risikerer lægen 4 måneders fængselsstraf, mens lægen vil blive belønnet, hvis hun hjælper parret på 80 og 45 år. Jeg siger ikke, at kvinder skal have adgang til fertilitetsbehandling, til de er 80 år, men det er på tide at øge grænsen til 50 år.

Man kan så indvende, at det er i modstrid med barnets tarv at have en ældre mor, eller at det er unaturligt, at kvinder over 45 år får adgang til fertilitetsbehandling. Men intet tyder på, at børn har et bedre liv, hvis deres mor er 25 år, når de bliver født, i stedet for 47 år, tværtimod. Modne kvinder har ofte mere styr på deres liv. De er bedre stillet økonomisk og mere klar til at blive mor til deres ønskebarn. Hvad angår bekymringen om det unaturlige, er den åbenlyst problematisk. Det er vel naturligt, at mennesker anvender teknologi. Og det er ikke unaturligt i biologisk forstand, at kvinder får børn, til de er langt oppe i 40’erne, da gennemsnitsalderen for menstruations ophør er cirka 51 år.

Mit andet eksempel tager udgangspunkt i paragraf 15 i lov om assisteret reproduktion, som siger, at det kun er tilladt for kvinder at nedfryse deres kønsceller i fem år, medmindre at man er i fertilitetsbehandling. Efter fem års nedfrysning er der ingen kære mor, og æggene bliver destrueret. Men mænd kan få lov at nedfryse deres sæd, lige så længe de ønsker. Hvis f.eks. en jordemoder hjælper en kvinder med at nedfryse hendes æg i mere end fem år, er strafferammen fire måneders fængsel. Fire måneders fængsel for at give en kvinde de sammen muligheder som en mand! Man kan selvfølgelig være bekymret for, at de børn, der kommer til verden ved hjælp at denne teknologi, vil blive skadet på grund af teknologien. Eller man kan være bekymret for, at en forlængelse af nedfrysningstiden vil medføre eller understøtte en praksis, hvor kvinder får børn i en senere alder, end hvis nedfrysningstiden kun var fem år. Men disse bekymringer er ikke begrundede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter