Identitetspolitikken får ofte kritik for at være præget af et personligt følelseshysteri, der forstyrrer debatten og det, som kritikere mener, vi egentligt burde tale om: De virkelig problemer (indsæt din egen dagsorden her).
Identitetspolitiske debatter rejst af minoriteter afvises alt for hyppigt med en begrundelse om, at folk er i deres følelsers vold, og at følelserne fylder alt for meget. For følelser er ikke fakta!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
