Regeringen har netop offentliggjort sit udspil til et såkaldt spilkort, der stiller øget krav om identifikation og økonomisk sporbarhed, når man ønsker at købe spilprodukter rundtomkring i landets kiosker og butikker. Det skal være med til at bekæmpe hvidvaskning og forhindre, at børn spiller om penge i landets kiosker. Udspillet er vigtigt og tiltrængt, ikke mindst fordi Søik allerede i 2018 pegede på det fysiske spilmarked som et af de steder i det danske samfund, hvor det er nemmest for kriminelle bander at få hvidvasket deres penge. Men mindst lige så vigtigt er det, at der nu aktivt bliver sat ind for at dæmme op for pengespil blandt mindreårige. Vi ved fra forskningen, at når man starter med at spille om penge som mindreårig, er man i meget høj risiko for at udvikle spilafhængighed allerede som barn eller senere i livet.

I dag stilles der krav om verifikation med NemID på alle licenserede onlinespilportaler, imens det i alt for mange år har været sådan, at ansvaret for at kontrollere og forhindre spil blandt mindreårige i landets kiosker har været overladt til den medarbejder, der står bag disken. Så spilkortet er bestemt et skridt i den rigtige retning. Men det løser desværre ikke problemet med mindreåriges adgang til spil. For i Danmark er udvalgte pengespil nemlig allerede lovlige fra den dag, man fylder 16 år. Det betyder, at børn, selv efter spilkortet er vedtaget og implementeret, fortsat vil have adgang til de spilprodukter, der af De Samvirkende Købmænd karakteriseres som heldspil.