0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lotte Rod: Christiansborg forsømmer fritidspædagogikken

Fritidspædagogikken skal løses fra skolen. Den skal være nutidens barndommens gade, hvor man hænger ud med sine venner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske børn og unge har mere end nogensinde brug for et sted, hvor de selv bestemmer og ikke skal leve op til voksnes krav. For hvad nu, hvis en del af problemerne i skolen slet ikke skal løses i skolen, men i fritidspædagogikken. I min barndom i Aabenraa havde vi det skønneste fritidshjem. Der var cykelværksted, skildpadder, svævebane, en landstødt færge og kaniner, og hvis man var i kaningruppen, skulle man komme og fodre dem i weekenden. Vi byggede marionetdukker, byttede hønseringe og brugte timer i puderummet med at hoppe ned fra vindueskarmen og fortælle hemmeligheder. Det var vores fritidshjem. Hvor er dét rum for børn i dag?

Fritidspædagogikken er mere fri end skolen og mere uoverskuelig end familien. Der er mange venner at forholde sig til og mange aktiviteter, man kan kaste sig over. Her er børnene på én gang frie og tvunget til selv at lære at organisere sig. Vi har simpelthen glemt vigtigheden af det! Voldsomt mange børn og unge mistrives i dag. De har angst og stress. De lider under en usund præstationskultur, hvor det handler for meget om tests og karakterer og for lidt om nysgerrighed og erkendelser. Gymnasieelever rækker hånden op for at svare det, de forventer, læreren gerne vil høre, og ikke for at blive klogere. Den usædvanlig ansvarlige og pligtopfyldende ungdomsårgang er usædvanlig sårbar.

Indtil nu har vi talt om skolen og sociale medier. Vi har overset fritidspædagogikken. I løbet af de seneste år er de fleste fritidshjem blevet omdannet til skolefritidsordninger på skolen. Det er sket for at spare penge og knytte skole og fritid tættere sammen. Det er sket, uden at vi har diskuteret det, der går tabt. Hvor er kaninerne og cykelværkstederne i dag? Svævebaner og gamle skibe i forhaven? Fritidshjemmene i deres egen ret med egne bygninger og haver og værksteder. Fritidspædagogikken skal løses fra skolen. Den skal være nutidens barndommens gade, hvor man hænger ud med sine venner. Det er her, vi kan være dem, vi er, og dem, vi vil blive.

En pædagog skrev for nylig til mig: »Pædagogerne skal ikke nå noget bestemt med børnene, vi har tid til at møde børn, hvor de er, lytte til dem og give dem plads til at være sig selv«. Fritidspædagogikken skaber et rum fri for voksenbestemmelse, hvor børnene øver sig i at mestre livet på egne præmisser. Her er et frirum, hvor man ikke skal leve op til andres mål, men man kan gøre det, man selv har lyst til. Den frihed fra strukturer adskiller fritidspædagogikken fra både skolen og organiserede fritidsaktiviteter. Legene bliver spontane, og børnene mødes på tværs af alder. Der skal være langsommelighed og kedsomhed. Fritidspædagogikken skal være sit eget sted. Det tæller altså ikke bare at rydde skolesagerne lidt til side. Det skal være et helt andet rum, børnene kan træde ind i. Med værksteder, eventyr og magi.

Christiansborg har forsømt fritidspædagogikken så længe, jeg kan huske. Tankevækkende nok var det et af de punkter, hvor tidligere undervisningsminister Merete Riisager og jeg var mest enige, og jeg oplever, at politikere fra en lang række partier gør sig gode tanker om fritidspædagogikken. Men der sker bare ikke noget. Der er altid noget andet, der løber med opmærksomheden. Indtil nu forhåbentlig. Snart rykker diskussionen ind i folketingssalen, hvor jeg har indkaldt ministeren og de andre ordførere til at diskutere visioner. Fritidspædagogikken skal have god ledelse, dygtige pædagoger, ordentlige normeringer og en fornuftig forældrebetaling. Men over alt andet skal vi give fritidspædagogikken plads. Vi skal gøre 2021 til fritidspædagogikkens år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter