Danske børn og unge har mere end nogensinde brug for et sted, hvor de selv bestemmer og ikke skal leve op til voksnes krav. For hvad nu, hvis en del af problemerne i skolen slet ikke skal løses i skolen, men i fritidspædagogikken. I min barndom i Aabenraa havde vi det skønneste fritidshjem. Der var cykelværksted, skildpadder, svævebane, en landstødt færge og kaniner, og hvis man var i kaningruppen, skulle man komme og fodre dem i weekenden. Vi byggede marionetdukker, byttede hønseringe og brugte timer i puderummet med at hoppe ned fra vindueskarmen og fortælle hemmeligheder. Det var vores fritidshjem. Hvor er dét rum for børn i dag?
Fritidspædagogikken er mere fri end skolen og mere uoverskuelig end familien. Der er mange venner at forholde sig til og mange aktiviteter, man kan kaste sig over. Her er børnene på én gang frie og tvunget til selv at lære at organisere sig. Vi har simpelthen glemt vigtigheden af det! Voldsomt mange børn og unge mistrives i dag. De har angst og stress. De lider under en usund præstationskultur, hvor det handler for meget om tests og karakterer og for lidt om nysgerrighed og erkendelser. Gymnasieelever rækker hånden op for at svare det, de forventer, læreren gerne vil høre, og ikke for at blive klogere. Den usædvanlig ansvarlige og pligtopfyldende ungdomsårgang er usædvanlig sårbar.
