Børn har meget lidt indflydelse på deres dagligdag. Hvor de tilbringer den, hvem de tilbringer den med, hvad de laver, hvem de leger med, hvornår og hvad de spiser. I mange daginstitutioner kan de ikke gå på toilettet uden publikum, og de må ikke bestemme, hvor meget tøj de vil have af eller på.
Dette er bare få eksempler på krænkende forhold, børn dagligt udsættes for, og hvor deres nej eller indsigelser alt for ofte overhøres. Der hersker simpelthen et misforhold mellem det anerkendende børnesyn, vi påstår at praktisere i Danmark, og det faktum, at voksne dagligt overhører børns nej, overskrider deres grænser og krænker deres autonomi.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
