En junidag for 9 år stod jeg i tårnet på vores køretøj og glædede mig til at komme hjem til lejren efter en lang operation, hvor alt syntes at være gået skævt. Og som så ofte i Afghanistan var der desværre endnu mere, der skulle gå galt.
Vores søstergruppe agerede spydspids for kolonnen, og dårligt var de forsvundet bag en lav bakke, da der lød et drøn, og en støvsky rejste sig mod himlen. De var kørt på en nedgravet sprængladning – en vejsidebombe – og på et splitsekund var min optimisme blevet forvandlet til rædsel.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
