Sidste år fik vi Arne-reformen. Det var en afgørende reform, fordi det var den første arbejdsmarkedsreform i årtier, der faktisk betød bedre vilkår for arbejdstagere. Arne-reformen var en stor sejr for ligheden og en milepæl, der slog fast, at politik ikke kun handler om at beskære og bespare, men om at skabe ordentlige vilkår og muligheder for mennesker.
Nu er der så en ny faglig kamp, der tager fart. Her snakker jeg selvfølgelig om de bevægelser, der i dag er blandt offentligt ansatte i de traditionelt kvindedominerede fag. En kamp, som er blevet døbt en ny kvindebevægelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
