Oprindeligt kommer jeg fra en lille by ved Roskilde Fjord. Alle kendte alle, eller alle vidste, at jeg var datteren af den afdøde alkoholiker. Det var ikke altid let at være ’hende’. Hende, der på første skoledag endnu en gang følte sig forkert, fordi hun var den eneste med kun én forælder i hånden. At skolelederen igen og igen sagde sætninger, der konsekvent indeholdt substantiverne ’mor’ og ’far’, hjalp ikke på forkerthedsfølelsen i maven. Mit liv var et substantiv for fattigt.
Vi mennesker laver ofte ubevidst en distinktion mellem ’dem’ og ’os’. Vi ser flertallet frem for mindretallet. På den måde sendes en række børn og unge på afveje, fordi de ikke bliver inkluderet. Det undrer mig, særligt når vi med en normkritisk bevidsthed kan favne langt bredere, og det tænker jeg, vi bør kunne, når nu vi skriver 2021 og har over 37 forskellige familieformer registreret i Danmark.
