Den grønne omstilling kræver forpligtende rammer for, hvor meget vi hver især kan tillade os at belaste klimaet. Men det skulle gerne kunne sættes, uden at vi af den grund kaster vores frihed på møddingen. Derfor er opgaven klar: Vi må finde en måde at skabe bæredygtige rammer for friheden.
Problemet er, at vi lige nu mister dyrebar tid på grund af ideologisk vanetænkning. En vanetænkning, der forsinker den nødvendige handling. Den nyliberale ideologi, der i årtier har farvet vores forståelse af frihed, forsvarer nemlig individets ret til at forbruge lige så tosset, det vil, og anser enhver form for offentlig regulering af privat adfærd for at være et frontalangreb på den personlige frihed. Denne tankegang må udfordres, før det er for sent. Vi må gentænke frihed hinsides forbrugerismen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

