Det er morgen, jeg møder ind på mit arbejde som sygeplejerske og går til tavlemøde for at diskutere og planlægge dagen. »Jeg havde vagt til klokken 18 i går«, fortæller en af mine kollegaer. »Men jeg var tvunget til at blive til klokken 21, for der manglede personale, og det handlede om et barns liv. Jeg kunne ikke bare gå«.
Den slags situationer er blevet hverdag for mine kollegaer og mig. Vi må blive ekstra på nærmest daglig, for at sundhedsvæsenet og vores afdeling kan hænge sammen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

