Lyt til artiklen
Loven om minimumsnormeringer var et nybrud i dansk politik. Efter årtier med nedskæringer på børneområdet fik vi endelig vendt skuden og investerede pludselig i vores børns fremtid. Og et afgørende spørgsmål i aftalen var, om private virksomheder, der tilbød børnepasning, skulle have fingre i de penge, der finansierer minimumsnormeringerne.
Det virkede på den ene side fair, at reglerne, og dermed også finansieringen, kom alle til gode. Men på den anden side mente vi i SF og Enhedslisten, at så måtte de private institutioner også acceptere, at de ikke skulle trække profitten ud og stikke den i lommen. I stedet skulle overskuddet geninvesteres i det private tilbud, så pengene gik til børnene, personalet eller til bedre faciliteter.
