Galleriejer Nicolai Wallner argumenterer i et debatindlæg 14. februar for, at der skal indføres tidsbegrænsede ansættelser for museumsdirektører. Anledningen, må man forstå, er den nylige uro i forbindelse med direktørudskiftningen på kunstmuseet Arken. Wallner får i forbifarten også nævnt uro i forbindelse med ny direktør på kunstmuseet ARoS, hvilket leder til synspunktet, at nu må turen også komme til Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner. Et bemærkelsesværdigt ræsonnement.
Wallners ønske om, at vi på museerne indfører tidsbegrænsede ansættelser for direktører, er helt legitimt, men jeg deler det ikke. Wallner får det til at lyde, som om enevælden har overlevet i museumsverden. På Louisiana træffes beslutninger som led i kollektive faglige diskussioner. Jeg er ikke blind for, at det kan skabe dynamik og et nyt syn på tingene at skifte direktør med faste kortere mellemrum, men jeg tror ikke, det er i museets interesse i det lange løb.
