Lige så rædselsfuldt, voldsomt og meningsløst det er, det, der sker i Ukraine, lige så forventeligt er det. Når demokrati er i recession på globalt plan, er det også nemmere for autokrater at se bort fra international lov og menneskerettigheder. For Putin er der intet problem ved at skjule sine autokratiske ambitioner længere – det er ikke skamfuldt, men noget, man gør åbenlyst. Autoritære ledere har oplevet et årti, hvor de føler sig på den rigtige side af historien og ikke omvendt. Det har de været meget tydelige omkring i mange år.
Indtil torsdag nat har europæiske ledere afventende kløet sig i nakken og ikke været interesserede i reelt at vise, at de står som et demokratisk bolværk mod Putin og hans look-a-likes. I stedet: Aftaler med autoritære styrer verdenen over for at løse flygtninge- og migrantkrisen, gasaftaler med Putin selv, handelssamtaler med regimer i golfen, manglende modsvar til Orban og Kaczynskis eliminering af magtens tredeling, overdragelse af den afghanske befolknings skæbne til Taleban, utydeligt pres på Kina ift. interneringslejre af Uighurerne. Det er, som om Europas magthavere selv har befundet sig i et demokratisk mareridt, hvor det var tilladt at indgå aftaler langt væk fra, hvad vælgerne ønsker sig.
