Debatindlæg afAndreas Bøje Forsby

Forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Tibetkommissionens arbejde er slut, men dansk selvcensur præger stadig forholdet til Kina.

Danmark slår stadig knuder på sig selv for at undgå, at Kina taber ansigt

Lyt til artiklen

Med den snarlige offentliggørelse af Tibetkommissionens tillægsberetning får vi langt om længe sat punktum for et stærkt kontroversielt kapitel af det dansk-kinesiske forhold.

Takket være en lind strøm af nyhedsbulletiner fra kommissionsafhøringerne undervejs ved vi allerede, at beretningen vil give os et uskønt indblik i det danske statsapparats årelange bestræbelser på at tækkes kineserne og endda udøve selvcensur for at skærme kinesiske højniveau-gæster mod uvelkomne mishagsytringer fra lokale demonstranter. »Ingen ansigtstab«, som daværende departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grube udtrykte det i en særdeles kompromitterende (oprindeligt forsvunden!) intern mail et par dage forud for Hu Jintaos famøse statsbesøg i juni 2012, hvor Københavns Politi forhindrede fredelige demonstranter i at benytte sig af deres grundlovssikrede ytringsfrihed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her