Kære udlejere i København. I har glemt, hvordan det er at være ung og studerende, mens inflationen nådesløst saver ens budget midt over. I presser priserne op, mens I stiller urealistiske krav til en tvunget kollektivistisk singleungdom, alt imens vi ufrivilligt shopper midlertidige værelser med flyttekasser på abonnement og knap nok når at modtage nyt sygesikringskort, før vi igen har skiftet adresse. Siden jeg kom til byen, har jeg klippet tre af de gule kort over.
På mindre end ét år har jeg boet på tre forskellige værelser rundtomkring i København. Med sammenlagt fem forskellige roomies plus det løse. Mere eller mindre begrænset af alt for høj husleje og midlertidige kontrakter. Og om fem minutter står jeg igen med håret i flyttekassen på vej videre. Studerende, på SU, lavest på anciennitetsstigen til en studiebolig og uden nogen form for forældrekøb i sigte.
