Efter Murens fald i 1989 forestillede man sig i Vesten i ramme alvor, at liberale samfund nu stod så stærkt, at historien kunne gå på pension. I dag, tre årtier senere, udgøres historiens ligfølge af stormagter som Rusland, Kina og et forslæbende Indien, altså de mindst liberale kræfter, der tænkes kan.
Diktatorer og vestlige kopiprodukter kværner folkestyre, menneskerettigheder og selvbestemmelse ned. Kun demokratier ejer det liv og den dynamik, der kræves, hvis vi skal bekæmpe ulighed, undertrykkelse og klimakatastrofe – og dermed have en fremtid, der kan skrives historie om.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

