Jeg husker en samtale med min læge for snart mange år tilbage. Jeg var sygemeldt med stress og ville slet ikke være pædagog mere. Han spurgte, hvad jeg så kunne forestille mig at arbejde med. Jeg drømte om at blive forfatter. Han smilede og sagde: »Det kan man ikke leve af«. Og på jobcenteret sagde de, at jeg skulle være påpasselig med at skrive. Jeg havde pligt til at søge rigtigt arbejde. Så jeg blev ved min læst. Og øste af al den professionelle kærlighed, jeg kunne mobilisere.
Det var et tilfælde, at jeg blev pædagog. Jeg har nemlig altid drømt om at blive forfatter. Men når jeg som barn luftede drømmen om at skrive, udløste det advarsler: Det er svært at skrive en bog. Endnu sværere at få den udgivet. Hvis den bliver udgivet, skal man desuden ikke forvente at kunne leve af indtægten. Og et arbejde skal man jo kunne leve af.
