I 2018 var jeg på Nauru som tolk for Læger uden Grænser i seks måneder. En ø, som Australien har sendt flygtninge til – hvor de holdes tilbage på ubestemt tid. Jeg har set de enorme omkostninger, det har for mennesker, der i forvejen er sårbare og traumatiserede. Børn, teenagere, ældre. Derfor løber det mig koldt ned ad ryggen, når jeg tænker på, at Danmark vil bruge en lignende model i Rwanda.
Nauru er et selvstændigt land i Stillehavet, en fattig ø på størrelse med Anholt. I 2013 dumper Australien cirka to tusind flygtninge ned på øen. Flygtningene bliver hegnet ind i store fællestelte og i små containere. Her venter de og forsøger at holde ud, mens deres asylsager bliver behandlet i Australien. De visiteres med metaldetektorer, når de skal ind og ud af lejren, og de har kun to minutter til hvert bad.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
