I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Sådan indleder H.C. Andersen sin poetiske kærlighedserklæring til det danske land.
Budskabet er klart: Vi skal være stolte af Danmark. Men før vi klapper i takt og blindt istemmer disse linjer, bør vi stille os selv spørgsmålet: Har vi grund til at være stolte af Danmark, når linjerne netop understreger den uretfærdighed, der er på spil i vores samfund? Hvor har man hjemme, når man ekskluderes fra det land, man er født og opvokset i?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


