Da kvinderne begyndte at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet fra 1950’erne, skete det i stort omfang i ’kaldsfagene’ inden for omsorg, undervisning, pleje og senere socialrådgivning. Det var dengang en gængs antagelse, at kvinder med deres medfødte moderinstinkt var særligt skikkede, ja, kaldede, til at udøve den omsorg, de jo allerede leverede i hjemmene.
Det gjorde de som medarbejdere i børnehaver, på sygehuse og så videre. Og mestendels på deltid, for deres primære opgaver var jo fortsat den hjemlige madlavning, tøjvask og børnepasning, Det afspejlede sig, selvfølgelig og som bekendt, i de løn- og arbejdsforhold, som man endnu ser reminiscenserne af.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


