November går på hæld, og vi er for alvor kommet på den anden side af en hæsblæsende valgkamp. En valgkamp og et valgresultat, som gjorde det tydeligt, at det er tid til overvejelse og eftertanke i den radikale bevægelse. Vi står midt i en afgørende tid, mens lange regeringsforhandlinger endelig begynder at rykke på sig, og der skal tages store beslutninger. En af de beslutninger handler om vores eget parti. Om, hvordan resten af omverdenen skal se den radikale bevægelse. Om, hvordan fremtiden vil huske vores kapitel af den radikale historie.
Vi skal have genskabt den radikale fortælling. Fortællingen om, hvad det vil sige at være radikal, hvem vi er, hvad vi kæmper for, og hvad vi drømmer om. Jeg husker stadig følelsen første gang, jeg blev fanget af den fortælling. Hvis flere skal blive det i de næste år, skal vi tænke os godt om nu.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


