I mit arbejde som pædagogisk konsulent, leder og pædagog inden for dagtilbudsområdet i snart 2 årtier er GDPR-reglerne en af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der er til for at sikre, at information om borgeren ikke ender i de forkerte hænder. Alt, der bruges med børn, skal godkendes af forældrene, hvilket er en god idé, da det taler ind i tankegangen i FN’s børnekonvention, hvor børns integritet og værdighed er noget, vi skal værne om – men hvem er med til at sikre, at børnenes rettigheder opretholdes, når det gælder forældrenes færden på sociale medier?
Jeg var så heldig at se afsnittet med Sofie Linde i ’All Inclusive’, hvor snakken falder på hendes brug af sine børn på de sociale medier, hvor knap 700.000 følger hendes gøren og laden. Casper Christensen kategoriserer det som børnearbejde, og jeg må erkende, at jeg er fuldstændig enig. For hvor er børnenes stemme i deres forældres lemfældige og til tider ureflekterede brug af deres børn i jagten på likes eller økonomiske incitamenter? Argumentet, Linde frembringer om, at »det gør alle andre jo«, synes jeg viser, at det fundamentale spørgsmål om, hvad det betyder for barnet, overhovedet ikke er stillet.
Når Sofie Linde i afsnittet i så høj grad er fortaler for menneskers ret og frihed til at definere deres eget køn, finder jeg det paradoksalt, at hendes egne børn får en rolle i en verden, de ikke har nogen som helst mulighed for at forstå.
Det er ligeledes problematisk, at der i FN’s børnekonventions artikel 13 står, at barnet »skal sikres ytringsfrihed«,men ikke, at forældrene har en særlig forpligtelse til at begrænse deres egen digitale ytringsfrihed, hvis den potentielt misbruger barnets evne til og mulighed for at sige nej. Man kunne argumentere for, at det er konventionsstridigt at poste indhold med børn, før de er store nok til at forstå, hvilke konsekvenser det kan have for dem.
Vi er (forhåbentlig) enige om, at der jf. samtykkelovgivningen skal være tale om et tydeligt ja, når det omhandler sex mellem to mennesker, så hvorfor taler vi ikke om, at børn skal kunne tage stilling til, om de vil være en del af den digitale verden, før de indgår i den?
Så tak til Sofie Linde for at turde sige det, hun gjorde, og for, at vi forhåbentlig kan åbne en diskussion, hvor det er barnets perspektiv, der er i fokus, og ikke de voksnes.
Så næste gang, du ser et barn figurere på sociale medier, så tænk en ekstra gang over, om dit like eller din kommentar bare er en sød gestus, eller om det er med til at understøtte misbrug af børns rettigheder.
fortsæt med at læse
