»Den seneste tiktok fra LA er simpelthen genial. Han er så meget på de unges side her. Han gør grin med politikere, der gør sig kloge på unges mistrivsel mht. SoMe. Han refererer til sig selv som ’Daddy Vanopslagh’, som er et kælenavn, de unge har givet ham. Der er ikke noget at sige til, at LA i den seneste meningsmåling er det næststørste parti blandt unge«.
Sådan kommenterer en 21-årig studerende fra Lolland en video under efterårets valgkamp, hvor Alex Vanopslagh fejrer, at han har fået en million likes på TikTok. Et par dage senere var LA det største parti blandt de unge i meningsmålingerne, og stigningen fortsatte helt frem til selve valget.
Både videoen og LA’s succes ved folketingsvalget er velkendt. Men hvad har det med ’Matador’ at gøre? Hav en smule tålmodighed, læs videre, og få svaret. Først skal vi nemlig lige omkring valget i 2019 for at sammenligne og beskrive udviklingen i de unges kanaler til politisk viden og kommunikation.
Når man interesserer sig for unge og deres demokratiske adfærd og opfattelse i det hele taget, har de to seneste folketingsvalg nemlig på hver sin måde været skelsættende: Klimavalget i 2019 var historisk, fordi de unge for første gang nogensinde var med til at bringe et emne øverst på dagsordenen, som stod deres hjerte nær, og som de kunne identificere sig direkte med; klimaet var valgkampens vigtigste tema. Valgkampen i 2022 blev ikke på samme måde domineret af ét emne, til gengæld var der ét medie, som fik en så pludselig og dominerende debut i den demokratiske debat, at dét var historisk: De helt unges sociale medie TikTok fik en overraskende stor plads i valgkampen.
Til begge de to valg fulgte jeg et bredt udvalg af unge – fra valget blev udskrevet til deres sidste melding, efter at de havde været i stemmeboksen. Undervejs rapporterede de løbende om deres oplevelser, hvad der gjorde indtryk, og hvordan de opfattede demokratiet, debatten og kommunikationen. De tog fotos, skærmbilleder, skrev og indtalte kommentarer og korte videodagbøger og indsendte eksemplerne via mobilen.
Når man bruger data fra disse såkaldte mobiletnografiske studier til at sammenligne valgkampene, tegner der sig nogle overraskende, markante og bekymrende forskelle.
Klimavalget i 2019 var præget af en stor og uforudsigelig diversitet i den måde, hvorpå de unge blev klædt på, og i de kilder, der havde indflydelse på deres demokratiske beslutning. Deres egne eksempler fra de mobiletnografiske studier fordelte sig på en række forskellige kategorier: Der var de nære relationer familien, skolen, vennerne. Og der var selvfølgelig også de sociale medier, først og fremmest YouTube, Instagram og Facebook (og som en kuriøs detalje faktisk også et enkelt eksempel fra TikTok). Der var både de kendte kanaler for politisk indhold, for eksempel nyhedsmedierne og kandidaternes stories på Instagram, og steder, som ved første øjekast absolut ikke lignede platforme for demokratisk debat og information, herunder f.eks. en lukket pigegruppe om mode på Facebook og en eks-Paradise Hotel-stjernes instagramkonto.
Valgkampen i 2022 blev ikke på samme måde domineret af ét emne, til gengæld var der ét medie, som fik en så pludselig og dominerende debut i den demokratiske debat, at dét var historisk
Faktisk var variationen så udtalt, at der kun var tre eksempler blandt dem, jeg modtog i løbet af valgkampen, som gik igen hos flere af de unge deltagere: Det var et klimarelateret opslag på komikeren Anders Hemmingsens instagramkonto, ’Det store isvalg’, en facebookvideo produceret af DR P3 Satire, som fremstillede alle partierne som forskellige slags is, og nogle videoer på YouTube med influenceren Anna Briand, hvor hun talte med Mette Frederiksen om hvaler.
Alle disse meget forskellige personer og medier var kanaler til de unges demokratiske inspiration. Fra alle disse kilder hentede de unge under valgkampen information om politiske emner, og de havde alle på forskellig måde og i varierende grad betydning for de unges politiske beslutninger og endelige stemme.
Selv om jeg endnu mangler at færdiggøre den dybdegående analyse af datasættet fra 2022, vil jeg alligevel vove den foreløbige konklusion, at de unges mediebrug og kanaler i valgkampen her var meget anderledes. Det billede, der tegnede sig, efterhånden som de unge første- og andengangsvælgere sendte deres mange eksempler ind, var i meget højere grad, at det var de samme ting, de havde lagt mærke til, herunder blandt andet tiktok’et med Daddy Vanopslagh og et andet, hvor Alex spiser chili med Rosa fra Enhedslisten. Lige så karakteristisk variationen i konkrete eksempler og diversiteten havde været i 2019, lige så markant og overraskende var ensretningen og gentagelserne i 2022.
Jeg var selv måbende tilskuer og må ærligt indrømme, at jeg var næsten lige så uforberedt som de fleste politikere. I forbindelse med min forskning om unge digitale indfødte har jeg nærmest ikke set noget lignende. Måske i de allerførste empiriske studier med 14-årige 8.-klasses elever tilbage i 2008 og 2009, hvor der endnu ikke var ret mange sociale medier, og Facebook stadig var helt dominerende blandt de unge.
Det er her, sammenligningen med ’Matador’ og Danmarks Radios monopoltid er relevant. For ét medie og én person, TikTok og Alex Vanopslagh, og i meget stor udstrækning også de samme opslag og videoer udgjorde i høj grad en fælles og snæver referenceramme for de unge. Det var ganske enkelt det, de unge talte om under valgkampen 2022. De gjorde det bare ikke ved kakkelbordene og kaffekopperne i de små stuer rundtomkring i Danmark eller med kollegerne i frokostpausen på arbejdet, men via en kinesisk app på mobiltelefonen, hvor en hemmelig algoritme var med til at styre og bestemme, hvad der skulle vises på de unges moderne udgave af en fælleskulturel referenceramme, nemlig TikToks For You Page, #FYP, altså brugerens personlige strøm af indhold.
Vi begræder tabet af den kulturelle sammenhængskraft, som serier som ’Matador’ kunne skabe. Og vi ser med bekymring på en fragmenteret verden med en stigende politisk polarisering og en voksende generationskløft, som ikke mindst skabes af et fuldstændig ændret mediebillede. Så meget mere overraskende er det, når en stærk fælles referenceramme tilsyneladende alligevel kan vende tilbage i nye klæder.
Men måske kan det også vise sig at være en ulv i fåreklæder og blive en sprængfarlig bombe under netop vores sammenhængskraft og demokrati.
TikTik, TikTok, TikTok.
fortsæt med at læse
Hvad er det, vi tror, vi indfanger, når vi tager selfies med vores mobilkamera?
-
Noa Redington: De unge er kørt ud på et sidespor. Derfor er den vigtigste beslutning i det nye år, at vi sænker valgretsalderen til 16 år
-
Skoleforskere: På mange skoler er papirhæfter og fysiske bøger smidt ud. Det har store konsekvenser for eleverne
-
Politiken mener: Matador er et nostalgisk bolsje, vi kan sutte på, når verden larmer
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
