Det er en vigtig debat, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sætter i gang, når han opfordrer til, at skærmene kun skal findes frem i skolen, når det kan begrundes fagligt. Papir og bøger skal bruges frem for skærmene, men alt med måde. Det handler også om, hvad skærmen bruges til. Politisk kunne man arbejde på at sikre, at børnene i det mindste havde mulighed for at læse e-bøger på deres skærme, men det kræver politisk handling.
Vi bør først kigge på, hvad skærmene egentlig bruges til.Mange steder er der regler for, hvornår mobiltelefoner må tages frem på skolen, og mange steder bliver mobiltelefonerne låst inde i skoletiden, så de ikke distraherer undervisningen, men det efterlader stadig brugen af pc-skærme og chromebooks, og hvad eleverne nu ellers har adgang til af skærme. Er disse skærme et bedre læringsværktøj end papiret, når matematikken skal ind under huden? Giver det en bedre forståelse af fremmede sprog, hvis programmer, der kombinerer billeder og lyd, kan bruges i stedet for udelukkende at bruge bogen? Og er skærmen eller bogen mon det optimale værktøj til at lære at læse?
