»Når det gælder rugemødre, bør penge ikke være tilladt«, mente Politikens Sarah Skarum forleden på lederplads i Politiken. Ligeledes har Enhedslistens Pernille Skipper og flere andre politikere sagt nej til kommercielt rugemoderskab. Debatten er højaktuel, fordi Etisk Råd har foreslået, at det skal være lovligt at betale en rugemor i Danmark som en del af det offentlige fertilitetstilbud.
Rugemoderskab bliver kaldt alt fra menneskehandel, børnehandel og grov udnyttelse til livmoderkapitalisme. ’Nej, nu stopper det’-retorikken er for barnets, rugemoderens, moralens og etikkens skyld. Det forstår jeg godt. Fattige kvinder fra det globale syd skal naturligvis ikke bære byrden af andre menneskers fertilitetsproblemer. Men det er ikke nok bare at råbe ’nej!’, når vi står med et kompliceret og etisk svært moderne dilemma, der ikke ser ud til at forsvinde.
