Lyt til artiklen
Som barn fik jeg 10 øre for hver mælkebøtte, jeg gravede op af den nyanlagte græsplæne i parcelhuset. Mælkebøtterne tilhørte noget, der hed ukrudt, og ukrudt skulle bekæmpes. Græsplænen skulle være glat og blød at træde i for vores børnefødder; vi børn var nemlig årsagen til græsplænen, hvor vi skulle spille badminton og slå vejrmøller.
Der var noget, der hed bedkanter, som skulle være ekstremt lige, og der var regler, som alle med en parcel skulle følge. Den tætte blikuigennemtrængelige ligusterhæk skulle klippes inden sankthans, og ve den, der lod dem stå og blomstre. Inde i skuret stod dåser, vi børn ikke måtte røre. Der var dødningehoveder på, for de indeholdt gift.
