Jeg taler ikke om arveforskud, testamente eller Kattens Værn. Jeg taler om, hvad vi ressourcestærke danske seniorer kan bidrage med, når den forlængede gennemsnitlige levealder giver os måske 20 års fritid – oven i et liv, som for mange af os har budt på SU-understøttet uddannelse, gratis efteruddannelse, flexicurity-tryg karriere, gode pensionsopsparinger og pæne friværdier. Og nej, det gælder ikke alle, men det gælder mange. Og det er os, jeg taler om i dette indlæg.
Hvad vil vi bruge bonusårene til – og på hvem? Der er nok at tage fat på. For mens det er lykkedes os som generation at opbygge et velfærdssamfund, er der som bekendt også opstået en række alvorlige problemer i kølvandet herpå. Klima, miljø og biodiversitet er truet. Stress er blevet en folkesygdom, mistrivsel blandt unge den nye norm og ensomhed en epidemi.
