Jeg har det godt. Det er fire ord, jeg næsten aldrig hører online, når samtaleemnet falder på, hvordan unge har det. Det er alt sammen fyldt med, at vi mistrives, har præstationsangst, at vi lever i en perfekthedskultur osv., og det er helt ærligt ved at blive lidt ensformigt. Desuden er det bestemt ikke alle, der har det sådan.
Jeg sidder personligt med en følelse af, at mit liv nok skal ende godt, næsten lige meget hvad jeg gør. Hvis jeg bare styrer uden om stoffer, holder kontakten med mine venner, færdiggør min uddannelse og ellers ikke tager mig selv alt for seriøst, så skal jeg nok få et godt og lykkeligt liv. Det er, som om vi er blevet bange for at bringe denne vinkel frem i lyset af frygt for at lyde snobbede og eller ufølsomme, men jeg tror, at det ville kunne medføre en positiv forandring.
