Min farfar og farmor var begge af polsk-jødisk oprindelse. I 1943 flygtede de fra Danmark til Sverige, som så mange andre danske jøder. De efterlod deres nyfødte datter i Danmark, da de danske fiskere ikke turde sejle med spædbørn af frygt for, at barnegråd ville afsløre dem. Min far blev født i Sverige, inden familien blev genforenet i Danmark i 1945. Min søster skrev for et par måneder siden, i anledning af 80-året for de danske jøders flugt til Sverige, en børnebog om vores bedsteforældres flugt.
Den karakteristiske gule davidsstjerne med påskriften ’Jude’, som den del af familien, der ikke nåede ud af Polen, var tvunget til at gå med i ghettoerne, indtil sporene af dem forsvinder, har altid ligget fremme i mit barndomshjem. Da jeg som ung dreng spurgte min far, hvorfor det var vigtigt for ham, at jeg blev omskåret som spæd, selv om vi ikke er en religiøs familie, var svaret, at det var et vigtigt symbol på, at nazisternes planer ikke var lykkedes – at vi stadig var her.
