Jeg bliver så vanvittigt irriteret, når jeg møder mennesker, der opdrager deres børn ud fra devisen om, at ’de skal have et frit valg’. Dem, der ikke vil kende kønnet på deres barn, for ’de skal selv kunne vælge jo’. Oftest er det nemlig bare en undskyldning for ikke at tage ansvar som forælder, som den voksne.
Og som lærer bliver jeg rødglødende, for det er alt for tit den type børn, der gør, at fællesskabet ikke består. Men det er ikke børnenes skyld, og det er næsten det allermest uhyggelige ved hele udviklingen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


