Mobning er noget, vi forbinder med børn. Vi bilder os ind, at mobning ikke findes i voksenlivet. Men det gør det.
Det føles enormt barnligt at bruge ordet mobning, når man er blevet voksen. Vi har en idé om, at i takt med at vores kroppe vokser, så forsvinder visse aspekter af vores barnlige personlighed. Pludselig finder vi det fjollet at lege med dukker, vi kan lide broccoli, og vi begynder ikke at græde, når vi ikke får vores vilje.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

